Gentagelse

Stikker hånden i flammen
Og brændes
Stikker hånden i flammen 
Og bliver brændt igen
Stikker hånden i flammen
I forventning

Brændt barn 
Skyer ikke ild
Men genskaber flammen 
Om og om igen

Næres af 
En velkendt smerte
På én gang 
Fortrolig og foruroligende

Frygt

Drøm kaster lys over 

Slumrende ønsker

Efterfulgt af 

Kaskader af mørke

Når de slår revner

Bobler af uforløst liv

kun levet på indersiden

Stiger op og brister

For blot at afsløre

Luftkasteller af ingenting

Før nutid

Jeg har kendt dig før
Før blomsten sprang ud
Og alt blev nyt

Jeg har kendt dig før
Da frugt faldt fra træet
Og rosen drog sit suk

Jeg kender dig
Fra øde øer
I hukommelsens dybeste lag

Jeg genkender dig
I glemte erindringer
Fra tidernes morgen