torsdag den 7. juli 2016

Før nutid

Jeg har kendt dig før
Før blomsten sprang ud
Og alt blev nyt

 Jeg har kendt dig før
Da frugt faldt fra træet
Og rosen drog sit suk

 Jeg kender dig
Fra øde øer
I hukommelsens dybeste lag

 Jeg genkender dig
I glemte erindringer
Fra tidernes morgen

kl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)

Flydende

  • Klangbund
    En brast tone  giver ekko En gentagelse fortoner sig Og kendes igen I den næste brudte tone Stilheden mættes Af simrende sansninger S...
  • Aftryk
    I mig findes et aftryk Et flimrende kalejdoskop Af kroppens erindringer Af lys og skygge Ordene finder langsomt Nøgne billeder ...