Før blomsten sprang ud
Og alt blev nyt
Jeg har kendt dig før
Da frugt faldt fra træet
Og rosen drog sit suk
Jeg kender dig
Fra øde øer
I hukommelsens dybeste lag
Jeg genkender dig
I glemte erindringer
Fra tidernes morgen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
-
Stikker hånden i flammen Og brændes Stikker hånden i flammen Og bliver brændt igen Stikker hånden i flammen I forventning Brændt bar...
-
Lyde befinder sig I flere lag En fjern udrykning Med fugle i forgrunden Bevæger sig igennem Lag for lag Tætttere , fjernere Ud og i...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar